Den grønne virksomhed og tekstilparadokset
Den grønne virksomhed og tekstilparadokset
(læsetid ca. 7 minutter)
Vi er af flere blevet spurgt, hvad vi som ”grøn virksomhed” egentlig gør – ud over selvfølgelig at pege fingre ad de andre og kritisere, hvordan tingene foregår. ”Måske man skulle feje for egen dør, inden man peger på andres snavs”, var der vist nogen, der sagde.
Du kommer nu (hvis du fortsætter) til at læse om, hvordan vi tolker det, at være en grøn virksomhed, og hvordan vi egentlig behandler vores trappesten.
Hvornår må man kalde sig grøn virksomhed?
Selvom der har været en del forsøg på at lave standarder og retningslinjer, er der ikke et facit for, hvornår man kan kalde sig for en bæredygtig eller grøn virksomhed (måske fordi begrebet er så fluffy). Der er heller ikke en tjekliste, som man bliver grøn af at gennemhakke. Det handler, synes vi, om at gøre sig umage.
Det er selvfølgelig ret svært at måle, hvornår nogen gør sig umage. Det er ret nemt at sige, ”vi gør os sygt umage, så du skal ikke kritisere os”. Alligevel synes vi egentlig, at man skal have lov til at vise hvad man gør af grønne ting, eller lige blive stukket lidt til og blive inspireret til at blive bedre. For det er virkelig vigtigt, at vi begynder at ændre adfærd.
Verdens fremtid afhænger af det, vil nogen mene.
Vi mener, at det handler om at være ærlig og transparent om, hvad man gør og ikke gør. Derfor går vi heller ikke ind for at male et rosengrønt billede af vores eksistens, selvom vi da skal være de første til at blære os over de for fede ting, vi laver (og så håbe at andre skifter misundelsesgrøn ud med en lidt sejere grøn). Og så synes vi selvfølgelig, det er vigtigt at lære og hele tiden blive bedre.
Det tror vi på, og det er den vej, vi går. Kan vi samtidig inspirere andre til at gå i gang med nogle småting, der også trækker lidt i den rigtige retning, er det bare helt kanon. Og her tænker vi på virksomheder i alle mulige størrelser, former og industrier.
Vi tænker også på dig. (Troede du lige, vi havde glemt dig?) Vi vil gerne have dig til at vide mere om hele den her kluddermor-industri, så du kan træffe nogle bevidste valg. Det er blandt andet derfor, vi skriver den her blog.
Tekstil-paradokset – om at være sin egen værste fjende
Ja, der vader jo lidt en kæmpe elefant rundt i vores t-shirt-produktion. (Det er ret træls for Klaus og Karoline, er i gang trykke t-shirts. Så nu får vi lige den elefant ud.)
Et af vores store budskaber er, at vi i tekstilindustrien skal gå fra overforbrug til forbrug. Vi vil altså gerne have, at du og alle andre køber færre t-shirts. Omvendt vil vi meget gerne sælge så mange t-shirts som muligt, så vi kan holde os selv flydende. Endnu bedre: vi vil gerne vokse, så vi kan bruge flere ressourcer på at rykke den her tekstilrevolution. Det er lidt (og her vil nogen måske sige ”meget”) paradoksalt, og det er da heller ikke uden interne, vedvarende diskussioner og hovedpiner at navigere i det.
Vi er kommet frem til, at vi vil arbejde hen mod at blive et så ’godt’ et tekstiltrykkeri som muligt, og at vi vil gøre vores ypperste for at skabe vidende og bevidste forbrugere, der stiller krav til industrien. Hvis der alligevel skal produceres og sælges en t-shirt, synes vi, at vores er blandt de bedst mulige.
Vi kommer hele tiden tættere på, hvad et ’godt’ tekstiltrykkeri egentlig betyder, når vi bliver klogere på den komplekse industri. Den research, vi laver i den forbindelse, bliver blandt andet til denne blog.
Der er dog også ting, vi misforstår, og derfor kan du blandt andet nu læse vores 3. bud på, hvor meget CO2 din t-shirt har udledt (og uden helt at hive det røde tæppe af og afsløre resultatet, kan vi godt sige at tallene har fået sig et lille nøk opad siden den forrige version).
Det, vi kan love er, at vi gør vores bedste, og at vi svarer ærligt og transparent på de spørgsmål, du måtte have. Nogle gange kender vi meget af svaret. Andre gange gør vi ikke. I de tilfælde fortæller vi også, at vi ikke ved det, og noterer, at der er noget nyt, vi skal have undersøgt.
Size matters
Ens ansvar må følge ens størrelse. Vi synes på mange måder, at der skal være højere forventninger til dem, der har midlerne til virkelig at have stor indflydelse. Vi er ikke ret store, men vi forsøger at gøre verden til et bedre sted én t-shirt ad gangen. Vi har ikke midlerne til at tage ned og tjekke alle producenter, men vi forsøger at tracke ting så langt tilbage, vi kan. Dermed ikke sagt, at vi, bare fordi vi er små, ikke skal stille høje krav til de leverandører, vi samarbejder med.
Hvis en lille virksomhed som os er 100% gode, så batter det på ingen måde i verden, i forhold til hvis f.eks. Bestseller blev bare 5% bedre. Det ville virkelig rykke noget i verden, og de har i den grad ressourcerne til at klare denne forbedring. Til gengæld tror vi på at det batter noget hvis vi kan ændre bevidstheder og tankemønstre ved at være det gode eksempel.
Til gengæld tror vi på, at det batter noget, hvis vi kan ændre bevidstheder og tankemønstre hos slutbrugeren. Det er dig. Den slags ændrer handlingsmønstre, og dét ændrer industrier. (Så snart det giver dollar-bobs i kassen at være grøn, så skal du den onde-lynende se nogle industrier skifte farve) Så indtil vi bliver lige så store som Bestseller, så er det den vej, vi går.
Det kan altså virke, som om vi peger fingre ad andre, når vi siger, at en lille ændring hos en mastodont ville have en kæmpe påvirkning på miljø og medmenneskelighed. Og det gør vi også, men det betyder ikke, at vi kører en lænestolsstrategi.
Brug ressourcerne fornuftigt
For eksempel forsøger vi at ændre kulturen omkring engangs-t-shirts. Du ved: dem, der skal bruges til et enkelt event, og som derfor er plastret til med reklamer, og som ingen rigtig har lyst til at have på. De bliver kun brugt én gang – og det er dyrt for jorden og for dem, der betaler.
Hvad med, at man i stedet lavede et flot design på en lækker t-shirt, så folk faktisk bruger den bagefter? Så ville der pludselig være skabt en Win-Win. Vi bruger ressourcerne fra jorden fornuftigt og dem, der betaler, får eksponering mere end en enkelt dag. I vores optik er det en lidt af en no-brainer.
Om at feje for egen dør
Så for at komme tilbage; nej, vores trappesten er ikke helt ren, og den kommer aldrig nogensinde til at blive helt ren. Vi er startet på opgaven, og vi kan og skal blive ved med at feje, indtil vi mister armene. Vi skal hele tiden være på udkig efter nye og bedre rengøringsmidler og koste, så vi kan inspirere andre.
Vi ser jo meget gerne, at mange andre også får fundet kosten frem. (Vi lover, det er tredjesidste reference til det slidte ordsprog)
Her i butikken vil vi virkelig gerne være med til at forandre tekstilindustrien, og vi gør det ved at kaste med sten, mens vi ivrigt fejer foran vores glashus, og så er vi med på, at der er andre, der kaster sten tilbage – sådan skal det jo være (det var næstsidste gang med ordsproget). Vi synes altså, at vi må arbejde på mange fronter samtidig. Så vi fejer og kaster, så godt vi kan (og det var sidste gang!)
Det er ret svært
Hvis vi skal være ærlige, så er det at skabe en grøn virksomhed helt vildt svært. Man løber hurtigt ind i problemer, der kan være store for et lille foretagende som vores.
Vi ville for eksempel gerne sortere vores affald bedre, men i det kompleks, vi bor i, findes der kun pap, papir og småt brændbart. Det prøver vi selvfølgelig at ændre, men der er en del ting, der ligger lidt uden for vores umiddelbare indflydelsessfære.
Der er helt klart også et spørgsmål om, hvordan vi bedst bruger vores ressourcer. Men vi vil gerne være ærlige om, hvad vi gør, og hvorfor vi gør det. Vi vil også rigtig gerne lade os inspirere af andre og hele tiden lære og forbedre os, og vi når helt sikkert også til de små elementer en dag, men vi starter med de lavthængende frugter.
Den hurtige opsummering
Der er endnu ingen, der har lavet en definition af en grøn virksomhed, selvom der både er nogle fluffy bud og nogle retningslinjer. Vi synes, det handler om at gøre sig umage og være ærlig og transparent – hvor blødt det så end må lyde. Vi prøver at gøre dig og alle dine venner mere bevidste om de valg, I træffer, når I hiver plastic-kortet frem og køber en t-shirt. Selvom stenkast og fingerpegning er enormt vigtige værktøjer i tekstilrevolutionen, er det selvfølgelig ikke nok. Derfor forsøger vi også at holde kosten højt, inspirere andre og lade os inspirere, så godt vi kan.
Vi håber, du føler dig inspireret til at revolutionere industrien!