Bæredygtighed: Hvad er det helt præcist? Fluffyness, vaghed og den store paraply

I dette blogindlæg vil vi snakke om bæredygtighed. Du ved; Grøn, Eco friendly, Sustainable, Carbon Neutral, Cradle to Cradle, Fair Trade, Ecolabel, Clean Production, og vi kunne blive ved. Vi kaster lys over begrebet og hjælper dig med at forstå, hvad det helt præcist betyder. 

Bæredygtighed: et begreb, der snyder dig

Det bliver du! Vil du snydes mindre? Så skal du vide noget om, hvor fluffy begrebet bæredygtighed er, og hvilke ting der ellers hører under denne meget brede paraply.

Der er mange måder at sige, at der gøres noget godt for miljøet og det sociale i produktionen af forbrugsgoder til den vestlige verden. Men lad os for en stund tage luppen frem og kigge lidt på begrebet. Først skal vi snakke om, hvad bæredygtighed er for en størrelse, og hvor svært det er at måle. Derefter skal vi snakke om, hvordan vi så faktisk kan måle bæredygtighed, og til sidst hvad du kan gøre for at være bæredygtig.

 

Hvad dælen er bæredygtighed?

Lad os begynde fra starten. Selvom du sikkert har klare billeder af, hvad der er bæredygtigt, og hvad der ikke er, er det svært at dele vandende mellem heltene på den ene side og det mørke Mordor på den anden. Det er nemlig, som med så meget andet i livet, ikke endegyldigt sort/hvidt. Det korte svar er, at der ikke er fuldstændig enighed om, hvad bæredygtighed betyder. Vores definition af bæredygtighed slår sig på den klassiske anskuelse af begrebet, nemlig den tredobbelte bundlinje. 

 

”Den tredobbelte bundlinje” 

Den tredobbelte bundlinje henviser til bæredygtighed som bestående af tre cirkler: økonomisk, social og miljømæssig bæredygtighed. Virksomheder skal altså på alle tre parametre sikre, at selve produktet og måden, det bliver fremstillet på, er i orden. (Vi skal nok komme ind på, hvad vi mener med ”i orden”).

1. Miljømæssig bæredygtighed

Her er der tale om den grønne bæredygtighed – den, de fleste tænker på, når man snakker om begrebet. Miljømæssig bæredygtighed handler om at lade være med at smadre de naturlige balancer i økosystemerne (alt for meget). Der er mange måder at smadre balancer på. Vi kan i flæng nævne CO2-udledning, udledning af kemikalier, overforbrug af vand samt gødning og pesticider. Miljømæssig bæredygtighed handler altså om at slappe lidt af med udledning, brug og overforbrug af disse ting. Hvis du vil vide mere om fx udledning af kemikalier, kan du læse mere om, hvordan mikroplast fra vores tøj finder vej til vores egne kroppe i denne artikel.  

 

2. Social bæredygtighed

Den sociale bæredygtighed er lidt mere tricky, og der er ikke lavet ret meget forskning i denne del. Overordnet set handler det om, at de mennesker, der er involveret i produktionen, bliver behandlet humant. Hvis vi skal gøre det en anelse mere konkret, handler det om demokratisk medborgerskab, social retfærdighed og ligestilling. Disse er alle ting, der er svære at definere og dokumentere. Læs med her, og bliv klogere på Børn, Slaver og Produktionskæder i Tekstilindustrien.

3. Økonomisk bæredygtighed

Den økonomiske del handler om, hvorvidt det kan betale sig at producere produkterne eller ej. I denne sammenhæng skal vi nok ikke være voldsomt bekymrede for, om de store tøjmærker klarer den. Omvendt mærker vi her i Makershirt (som er et relativt lille foretagende), at det kan være svært at sørge for denne del, mens de to øvrige også skal opretholdes.

På en nørdet note (som du kan springe over og stadig forstå det efterfølgende)

Her i Makershirt har vi haft en lang og nørdet snak om bæredygtighed og hvad det helt præcist er. Vi har fundet frem til, at der nærmest intet findes i branchen, som kan betegnes som ‘ægte’ bæredygtigt. Dette forstået som en proces eller et system, der kan ‘bære sig selv,’ uden på længere sigt at ødelægge noget, og hvor produktionen ikke underminerer de miljømæssige, sociale og økonomiske ressourcer, der bliver brugt i produktionen. Ligegyldigt hvor længe det står på. Alle produkter bliver produceret af nogen, ofte pakket i plastic og ofte transporteret. Desuden er der ofte brugt energi, som er produceret gennem kulkraft, til at fremstille det.

 

Bæredygtighed og relevansen af produktionskæden

Her afhænger definitionen af ‘ægte’ bæredygtighed også af, hvor langt man går tilbage i produktionskæden, og hvad man tæller med. Hvis vi bruger et par jeans som eksempel, er der mange relevante faktorer. Hvordan er de farvet, hvor meget er der udledt i forbindelse med transport? Hvad med det vand, der er blevet brugt til at dyrke bomulden, som stoffet er lavet af? Minedriften til udvindingen af metallet til knapperne? Vi kan nævne mange andre lignende faktorer. Det kan være meget svært at sætte en grænse for, hvor langt tilbage i produktionskæden, man skal regne. Skal medarbejdernes CO2-udledning i forbindelse med transport til arbejdspladsen tælles med? Hvad med produktion af symaskinerne, der skal sy bukserne? Loftlyset på fabrikken?

 

Bæredygtig, mere bæredygtig, mest bæredygtig

Bare inden for miljømæssig bæredygtighed kan man kaste sig ud i at opgøre, hvad der er mest og mindst bæredygtigt, og hvor mange kg CO2 i atmosfæren, der går på 10 L Arsenik i et vandløb. Man kommer næppe til en konklusion. Der er mange processer og underprocesser, og det bliver hurtigt uoverskueligt at hitte rede i, hvad der er bedst for miljøet. Man kan lave samme rationale med den sociale del, ligesom man kan stille de to dimensioner overfor hinanden og prøve at afveje, hvad der vægter mest af gode arbejdsforhold og kemikalieudledning. Men det er umuligt at lave en ultimativ skala, hvor alt kan passes ind, og vi kan ikke sætte en spærrelinje mellem det, der er i orden, og det, der ikke er.

Til gengæld kan man stadig godt sige, at noget er mere bæredygtigt end noget andet. For eksempel er en Neutral T-shirt åbenlyst mere bæredygtig end en T-shirt lavet af børnearbejdere med store mængder af kemikalier, der bliver udledt i lokale floder.

Oftest vil du blive nødt til at vælge, hvilket stykke af den store bæredygtighedskage, der er vigtigst for dig. Er det økologien? At medarbejderne har fået ordentlige arbejdsforhold? Eller at der ikke er rester af farlige kemikalier?

Det er klart, at denne prioritering også spiller sammen med faktorer som farve, kvalitet, pasform, hurtig levering og andre faktorer, der ikke har med bæredygtighed at gøre.

 

GUIDE: den bæredygtige forbruger

Selvom du ikke er helt færdig med at overveje, hvad der betyder mest for dig, er der alligevel noget, som vi i Makershirt holder os til, når vi køber tøj. Her er vores tommelfingerregler:

  1. Det billigste produkt er sjældent ret godt for hverken det sociale eller der miljømæssige.
  2. Kig efter mærkerne. Alt efter, hvad du mest op i, anbefaler vi EU Ecolabel (EU Blomsten), Fairtrade, WRAP (Worldwide Responsible Accredited Production), OEKO-TEX, SA8000 (Social Accountability) og GOTS (Global Organic Textile Standard). Læs vores certificerings guide, hvis du er mere interesseret i disse mærker. 
  3. Spørg producenten, hvordan produktet er fremstillet – det er ikke altid, de kan svare, men hvis der er mange, der spørger, sørger de måske for at finde ud af det.

Alle har et ansvar

Her i Makershirt gør vi os umage for hele tiden at opdatere os på bæredygtighedsfronten og finde på nye måder at tage små skridt mod en mere bæredygtig verden. Det er selvfølgelig lidt af et evighedsprojekt, men det er helt vildt vigtigt, og vi kan mærke, at der kommer stadig større momentum på dette område. Det gør det lettere for alle os, der er med til at skubbe i den retning. Så hæng i, forhold dig til det, og tag et valg!

 

Referencer

McKenzie, 2004: http://w3.unisa.edu.au/hawkeinstitute/publications/downloads/wp27.pdf

Ecolabels and Organic Certification for Textile Products af Luis Almieda

Toman: The Difficulty in defining Sustainability

Cancer.gov, 2015: https://www.cancer.gov/about-cancer/causes-prevention/risk/substances/arsenic