OM OS
Læs om hvad Tekstilrevolutionen er, hvad vi tilbyder og hvem vi hjælper.
Hvad er Tekstilrevolutionen?
Tekstilrevolutionen er en tekstilpolitisk tænketank, som arbejder for en tekstilindustri med et positivt aftryk på verden og de mennesker, der bebor den.
For at komme tekstilindustriens store probelmer til livs, er der brug for databaserede løsninger og uafhængig viden, som vi skaber for nedenstående tre målgrupper.
Virksomheder & institutioner
Vi samarbejder med de mest ambitiøse virksomheder og institutioner, der vil være frontrunners i den cirkulære omstilling. Det gør vi ved at beregne klima- og miljøaftryk og implementere cirkulære løsninger, der bryder med lineære brug-og-smid-væk modeller.
Myndigheder & politikere
Vi støtter myndigheder og politikere ved at skabe indsigt i branchen gennem at kortlægge de nyeste udviklinger og pege på de knapper der er nødvendige at skrue på, for at branchen bygger på konstruktive incitamenter.
Forbrugere
Vi hjælper forbrugeren med at træffe valg, der er bedre for verden og mennesker gennem oplysning af tøj og dets impact. Vi udvikler værktøjer og skaber undervisningsmaterialer, der støtter op om læringen om tøj og dets konsekvenser.
Hvem er Tekstilrevolutionen?
Esben
Esben er direktør og igangsætter af Tænketanken Tekstilrevolutionen. Han er god til at se nye muligheder, sætte dem i spil og få projekter ud over rampen. Motivationen for at starte projektet og ændre industrien udspringer af tekstiltrykkeriet Makershirt, som Esben også står i spidsen for. Gennem mange år i Makershirt har Esben en dybdegående viden om industrien og en brændende motivation for at ændre den og det ukritiske overforbrug, den skaber.
Markus
Markus er foretagendets nørd og med-igangsætter. Han dykker ned i svært tilgængeligt stof, i form af rapporter og videnskabelige artikler for at forstå de komplekse sammenhænge og sørger for vi står på et fundament af forskning når vi udtaler os. Han har en baggrund indenfor det miljøtekniske, klima og katastroferisiko, hvilket er fundamentet for forståelsen af både de naturlige og sociale systemer og dynamikker, der former verden. Markus’ store kæphest er forståelse for de systemer, der fastholder udnyttelse af verdens ressourcer og mennesker, sådan at han kan være med til at ændre dem.
Marie
Marie er projektleder og husets akademiske blæksprutte. Med en baggrund indenfor stadskundskab og NGO sektoren, har hun et stærkt kendskab til de store kræfter, der er på spil i den globale verden. Hun er skarp på fonde, strategiske samarbejder og forstår at håndtere store projekter. Størstedelen af Maries projekter har omhandlet løsninger både indenfor det sociale og miljømæssige område. For 2 år siden er Maries blik blevet rettet imod tekstilindustrien, hvor hun har arbejdet i det private og nu er opsat på at være med til at skubbe verden i en mere ansvarlig og miljørigtig retning.
Rasmus
Rasmus har en akademisk baggrund i Global Studies fra Roskilde Universitet, og et skarpt indblik i tekstilindustrien gennem et framework af globale værdikæder. Hans ekspertise er at se ind i hvordan politiske, økonomiske og sociale forhold spiller sammen og påvirker hinanden på den internationale scene.
Rasmus har været primus motor på udviklingen af certificeringsværktøjet og medbringer et kritisk og konstruktivt blik på udviklingen af certificeringsverdenen.
Christine Beate
Christine Beate er projektkoordinator med særligt fokus på oplysning, undervisning og adfærd. Med hendes akademiske baggrund i design, medbringer hun værdifuld viden og kendskab om designprocesser og tekstiler til teamet bag Tekstilrevolutionen.
I samarbejde med FN Norge, har hun afprøvet hendes kompetencer indenfor udviklingen af undervisningsmateriale for børn unge indenfor tekstiler. Hun er derfor skarp på adfærdsområdet og at interagere med unge om tøjforbrug og dets aftryk på verden. Christine Beate har en strategisk og analytisk tilgang, der gavner Tekstilrevoluitonens ambitiøse arbejde mod en tekstilindustri, der har et positiv aftryk på verden.
Ekspertpanel
Tekstilrevolutionen trækker ekspertviden fra rådgivere, konsulenter og forelæsere, der har mange års erfaring indenfor bl.a. kemiske processer, design og certificeringer fra det private og offentlige i tekstilindustrien.
Henriette Melchiorsen
Nicholas Paxevanos
CSR & Bæredygtighedskonsulent hos Mammut Workwear, Hoffmann Firmatøj, Borch Textiles, Wernerfelt og Blanche.
Thomas H. Callisen
CEO for Sense Unlimited, baggrund i biotek-industrien, nu uafhængig rådgiver, facilitator og coach.
Silke Sønderstrup-Granquist
Rådgiver tekstilbrands i omstilling til bæredygtig forretning i Sourcing House.
Birgit E. Bonefeld
Tekstilbiolog, forsker, underviser og formidler indenfor innovative tekstile materialer. Hendes ekspertområde er fremstilling af cellulosefibre af græs.
Tekstilrevolutionen
Esromgade 15, 1001 stuen,
2200 København N