TEKSTILREVOLUTIONENS TIPS
TIL TØJDESIGNSTUDERENDE

Hvad kan jeg gøre for at blive en bedre, grønnere designer?

 

Hvorfor designtips?

Som tøjdesignstuderende med fokus på klima og miljø er det demotiverende at føle sig tvunget til at handle mod sine principper. Det kan være svært at svømme mod strømmen, derfor har vi i Tekstilrevolutionen samlet en række tips, der kan være en hjælp på vejen. 

Problemerne i tekstil- og modeindustrien ser store ud, men sammen har vi muligheden for at ændre dem ved at være en del af den bevægelse, der skal nytænke måden, vi skaber og forbruger på. Som studerende har du mulighed for tidligt i din karriere at inkorporere en ressourcebevidst tilgang til tøjdesign og et holistisk syn på bæredygtighed. På den måde kan vores elskede, kreative håndværk blive en del af løsningen, ikke problemet.

Denne artikel vil fokusere på modedesignerens rolle. Vi erkender samtidig, at fast-fashion og den herskende forbrugermentalitet samt vækstbaserede pengesystem bærer størstedelen af ansvaret for skaden på vores klode og medmennesker.

Her er 8 konkrete råd, du kan følge for at blive en grønnere tøjdesignstuderende.

1) Brug lagner fra virksomheder som stout

Som tøjdesignstuderende er der ét materiale, der altid bliver brugt i stor stil: Stout.

Når mønstrene skal testes, tilpasses og eksperimenteres med, er stout en nødvendighed, så man ikke bruger de finere, dyrere materialer. Men selvom stout ikke er ligeså dyrt, kræver det stadig mange ressourcer at producere. Stout er lavet af bomuld, som kræver omkring 10.000 liter vand per kilo at producere [1]. Derfor er det vigtigt, at man stræber efter at reducere mængden af nyt stout. 

Den gode nyhed er, at der findes enorme mængder brugte tekstiler, der kan bruges til at erstatte nyt stout. I Danmark bliver over 9000 tons tekstil fra den offentlige og private sektor brændt [2]. Nogle af disse tekstiler, for eksempel lagner, egner sig fint til tyndt stout. De kan bruges til skjorter, nederdele mm. 

Firmaet Elis har en masse tekstil til rådighed, og er ikke blege for at sende nogle lagner i din retning, hvis du spørger pænt. Vi har skrevet med dem, og de vil gerne hjælpe dig, hvis du sender en mail til dk-pm.support@elis.com

OBS:

Hvis du skal bruge tykkere stout, kan lagner være for tynde. Når du køber stout, er det vigtigt at være sparsommelig, og både genbruge det og købe økologisk så vidt muligt.

2) Source genbrugte materialer

Det bedste er at bruge det, du allerede har. Det gælder selvfølgelig også, når man skal source materialer. Så støtter du ikke produktionen af nye tekstiler.

Hvis du studerer, kan du spørge dine medstuderende, om de har nogle meters reststof, du kan bruge. Der er mange måder man kan omforme gammelt stof, så det kan passe til ens nye projekt. Tryk på det, farv det, quilt det, klip det i striber, brug det som foring eller til små detaljer. 

Dernæst kan man købe restvarer, som ellers ville blive smidt ud. Metermeter er en dansk hjemmeside der blandt andet sælger dead stock som metervarer.

Hvis et par meter ikke er nok, kan du lede efter forbrugskæder, du kan forlænge. F.eks. som GRÜNBAG, som laver tasker af presenninger eller Victoria Ladefogeds mærke Sort Slips Hvidt Slips, som næsten udelukkende bruger udsmidte lagner, kokkeforklæder, viskestykker mm. til hendes kollektioner. 

Copyright: SortSlipsHvidtSlips

3) Køb med omtanke

”Hvilke nye materialer er mest bæredygtige?”

Disclaimer: Så simpelt er det ikke.

’Bæredygtighed’ er et ord, vi i Tekstilrevolutionen er opmærksomme på ikke at misbruge. Det er et upræcist ord, som virksomheder bruger i flæng for at lyde miljøbevidste uden faktisk at have taklet problemet ordentligt. Så køber forbrugere de ”bæredygtige” produkter og tror, at de er med til at redde kloden.

Noget er bæredygtigt, når det kan bære sig selv. Det er derfor et ord, man kan bruge om hele systemer. Systemer, der er bæredygtige, kan ”bære sig selv” i al evighed. Et enkelt led i systemet kan derfor ikke være bæredygtigt i sig selv. Hverken produkter eller forbrugere kan være mere eller mindre bæredygtige.
Når det er sagt, er der selvfølgelig processer, der er mere eller mindre skadelige for kloden, isoleret set.

 Miljøvenlighed kan måles på mange måder. Hvor meget CO2 udleder et materiale pr. m2? Hvor hurtigt bliver det slidt? Hvor meget kemi udleder det, og hvad med mikroplast? 

Økologiske materialer er mere skånsomme end konventionelle. Men økologiske certifikater kan ikke løse hele problemet. Hvis du køber en økologisk sweater og aldrig går med den, er det hverken stilet eller godt for kloden. I Tekstilrevolutionen mener vi, at den bedste målestok for, hvorvidt en beklædningsgenstand er belastende for miljøet er ‘Cost per use’. Denne målestok beregner, hvor meget CO2, kemi, mm. tøjstykket har kostet at producere divideret med, hvor mange gange tøjet er blevet brugt.

Omkring 65% af det tøj, vi smider ud i skraldespanden, kunne have været genbrugt. [3] Jo længere levetid et stykke tøj har, des mindre belastende er det for miljøet. 

Holdbare materialer kan kræve flere ressourcer at producere, men på lang sigt er det et bedre valg – forudsat at tøjet bliver brugt, naturligvis!

Hvad nytter det, at du har lavet en kjole af tyndt polyester med et lavt CO2-aftryk, hvis den går i stykker eller bliver beskidt efter én bytur og ikke kan holde til at blive repareret eller vasket? 

Et andet skidt eksempel er at blande et langtidsholdbart, CO2-tungt materiale med et ikke-holdbart materiale. Det resulterer i, at tøjet bliver slidt ned ét sted hurtigt, og derfor samlet set alligevel har et højt ‘cost per use’.

Med andre ord: Vælg et tekstil, der passer til tøjets formål. 

4) Kend dine certifikater

 

“Den mest bæredygtige fiber”

 

Disclaimer: Den findes ikke.

 

Overordnet set handler det ikke om fiberen. Man kan producere alle fibre på måder, der er virkelig hårde for miljø og klima og på måder, der er bedre. Her skal du finde ud af hvad du går op i. Er det for eksempel sociale forhold, vandforbrug, drivhusgasudledning, forurening af økosystemer eller noget andet. Det kan hurtigt blive komplekst fordi et materiale kan være godt på én parameter og dårligt på en anden.  Brug i stedet certifikater med strikse krav som GOTS, Cradle to Cradle og SA8000 som pejlemærker. Se mere om certifikater i vores certification tool.

 

London-baserede designer Phoebe English, som er kendt for sine miljøbevidste kollektioner, er stoppet med at bruge syntetiske fibre og foretrækker økologiske, naturlige fibre som bomuld, bambus, hamp og hør grundet mikroplast-udledningen.

 

Det er altså vigtigt, at du bruger materialer, der har et lavt eller positivt aftryk i produktionen og kan holde i lang tid. Endnu bedre er det, hvis disse materialer allerede indgår i et kredsløb, som f.eks. genanvendt bomuld eller genanvendte restprodukter fra produktion med afgrøder som hamp, ananas, sukkerrør, som bliver til biofibre, der bliver til tekstil. På den måde forlænger man tekstilets samlede levetid, hvilket nedsætter cost per use yderligere.

 

Til sidst er det værd at overveje, om du vil vælge et materiale, der er lettere at genanvende, eller om du vil satse på langtidsholdbarheden. Stof lavet af rene materialer er lettere at genanvende. Tekstilblandinger er sværere at genanvende, men kan være mere slidstærke. Et stykke stof af 100% bomuld er let genanvendeligt, mens en 80-20 blanding af bomuld-polyester er mere slidstærk.

 

Tryk og farve

Dekorative elementer i designet som tryk og farve kan gøres på flere måder, hvoraf nogle er bedre end andre. Selvom tryk og indfarvning reelt set tilhører tekstildesign, er det stadig relevant for beklædningsdesigneren at vide noget om.

Der findes heldigvis også certifikater for tryk og indfarvning. Så kan man nemmere undgå at hælde giftige kemikalier ud i afløbet. Vær på udkig efter svanemærket, som sætter strenge krav til kemikalier og ‘standard 100 by OEKO-TEX’, som fokuserer på ordentlige arbejdsvilkår og sundhed. Læs mere i vores certification tool.

En anden løsning er at bruge plantefarver. Så kan man helt undgå skadelige kemikalier og dårlige arbejdsvilkår.
Man kan få flotte farver frem ved hjælp af naturen, hvis man gør det rigtigt. Der findes adskellige guides på nettet, der kan vise dig vejen ved at bruge rodbeder, gurkemeje, te, kaffe, advokadosten, løgskaller mm.
Det vigtigste er at bruge fibre som

  • bomuld
  • viskose
  • hør
  • uld
  • silke
  • andet stof af naturlige fibre.

Dernæst skal man huske af bruge bejdse. Det sørger for at farven sidder bedre fast i fibrene.
Bedjse kan være

  • bordsalt
  • eddike
  • alun

OBS. Farven ændrer sig alt efter hvor sur/basisk din bejdse er. Til nybegyndere er alun det bedste og nemmeste at starte med. Alun kan f.eks. købes i Matas.

Vigtigt: Indfarvning er en kompleks process, som kompliceres yderligere ved brug af plantefarver. Plantefarver er gode og sjove at eksperimentere med som studerende, men hvis du vil have et produkt, der bevarer sin farve på lang sigt,  kræver det en større viden om indfarvning. 

Copyright: Phoebe English ‘Nothing New’

5) Brug dine tekstilrester

I designprocessen kommer man ofte ud for, at man pludselig har nogle små, irriterende tekstilrester, man ikke ved, hvad man skal stille op med; så man smider dem ud.

Undgå først og fremmest unødvendigt spild ved at planlægge dit mønster-udklip for at minimere udsmid ved at lægge mønsterstykkerne langs kanterne og så tæt på hinanden som muligt, dog med fokus på trådretningen. Derudover kan man gemme de uundgåelige tekstilrester og bruge dem i senere projekter.

Man kan f.eks. bruge resterne til

  • quiltning
  • polstring
  • garn til ny strik/vævning
  • små detaljer fx. Applique
  • Designudvikling i sketchbogen f.eks. collager

Til sidst kan man lægge tekstilresterne til genbrug.

Nogle genbrugsstationer er meget opmærksomme på at sortere tekstiler: søg på nettet og find din nærmeste, eller prøv lykken.

Fra 2022 skal alle EU-lande indsamle tekstilaffald separat og det må ikke længere brændes. Vi håber altså, at der snart sker et ryk i forhold til øget sortering og genanvendelse af tekstiler.

Your content goes here. Edit or remove this text inline or in the module Content settings. You can also style every aspect of this content in the module Design settings and even apply custom CSS to this text in the module Advanced settings.

6) Lav din egen sketchbook

Stort set alle tøjdesignstuderende bruger en sketchbog til at generere ideer, udvikle dem og dokumentere designprocessen. Det er nemt at lave sin egen sketchbook. Derudover føles det godt at kunne bestemme, hvordan tingene skal se ud helt ned til mindste detalje som ens sketchbog. Det gør dit projekt endnu mere personligt. Du kan spare papir og penge ved at følge vores guide her.

DIY Sketchbook Guide:

  • Find en bunke fejlprints i papirskraldespanden eller andetsteds
  • Inddel dine papirer i mindre bunker
  • Lav enten et hårdt eller blødt omslag af papir, pap eller andet tilgængeligt materiale, som passer til størrelsen og tykkelsen af din sketchbog
  • Fold alle bunkerne på midten og klips eller sy dem sammen
  • Saml bunkerne til én og lim den fast til indersiden af omslaget med en stærk lim. Eller sy dem sammen i ryggen som nedenfor.
  • Alternativt, sørg for at købe en sketchbog, der er FSC-certificeret eller lavet af restprodukter.
  • Hvis du er hi-tech og fremme på beatet, kan meget af designprocessen også foregå på digitale programmer som Adobe Photoshop, hvilket også fører til næste punkt.

7) Lær ressourcebevidste designprocesser

Det er vigtigt på vejen mod et grønnere produkt at bruge mere ressourcebevidste designprocesser og -teknikker.

Eksempelvis er strikketeknikken ‘fully fashioned knitting’ en zero waste-teknik, som går ud på at strikke sit mønster, så man ikke behøver at klippe det ud og dermed smide resttekstil ud.

‘Clo’ er et computerprogram, hvor man kan lave mønsterkonstruktion, tilskæring, drapering mm. på en 3D avatar. Når man er tilfreds med sit mønster, som man har konstrueret og testet i programmet, printer man det ud på papir. Det hele er digitalt og dermed uden nogen form for fysisk tekstilspild.
Der er tilmed 50% rabat for studerende.

Her kommer du til Clo’s hjemmeside.

Er certificeringer vejen til mere bæredygtighed i tekstilindustrien?

Boro-tekstil fra 1800-tallet

8) Producér et holdbart produkt

Det allervigtigste for dit grønne, færdige produkt er, hvor længe folk gider gå med dit design. Jo længere tid, jo bedre er det. Der er forskellige grunde til, at man skiller sig af med tøj og tekstiler.

F.eks. hvis det er

  • gået i stykker
  • blevet for slidt
  • gået af mode

Du skal altså til slut have et produkt, der

  • Ikke går i stykker efter én vask
  • Kan klare en reparation
  • Ikke går af mode

Det svage punkt

For at sikre dit produkt en lang levetid, kan du finde dit produkts svage punkt.

Hvis du designer en skjorte, tag og kig på en gammel skjorte. Hvor er den mest slidt? Brug altid sytråd, garn og stof af god kvalitet og overvej dernæst, hvordan du kan forstærke det svage punkt.

Fra midten af 1800-tallet til starten af 1900-tallet var det udbredt at kunne udskifte kraven på en skjorte og vaske den separat, fordi den blev hurtigst beskidt. Ideen kom fra Hannah Montague; en husmor fra New York. Tænk i disse baner!

Lavpraktisk men meget vigtigt: Vælger du materialer, der krymper, er det vigtigt, at de er krympet helt, før du syr dem. Enten vask eller stryg materialerne, før du sætter dem sammen for at undgå forvridninger og lign. i brugsfasen.

Æstetisk holdbarhed handler om, hvorvidt dit design ser bedre eller værre ud med tiden. Kan dit designs æstetik klare at blive repareret og blive slidt? Alt tøj ældes med tiden, men ikke alt tøj klarer opgaven lige godt.

En slidt frakke kan se flot ud, men en forvasket hvid t-shirt; not so much.

En glat, ensfarvet kjole med en reparation på røven; ufedt, hvorimod en tekstureret kjole kan klare en del mere.

Det perfekte eksempel på en tekstil, der ældes som en god flaske vin, er den traditionelle japanske ‘boro’-teknik, hvor man lapper tøjet igen og igen, så det kan nedarves fra generation til generation og fortsat blive smukkere og smukkere.

Emotionelt design

Emotionelt design er det fænomen, der henviser til de positive følelser, vi knytter til vores tøj. Det omhandler vores interaktion med tøjet og gør, at vi beholder tøjet og kæler ved det i længere tid.

Der er stor forskel på, hvordan man behandler tøj, man har købt i genbrug uden rigtigt at tænke over det og et stykke tøj, man har arvet eller sparret op til længe. 

Som designer kan du hjælpe forbrugeren med at pålægge tøjet emotionel værdi ved f.eks. at muliggøre customisation eller skabe et narrativ, som forbrugeren kan relatere til [4]. 

Forbrugerens ansvar

Hvordan sikrer man som designer, at forbrugeren bruger tøjet som tiltænkt, vasker det sparsomt og sælger/forærer det væk, når det har mistet interessen?

Det kan man selvfølgelig ikke helt. Men man kan hjælpe forbrugeren på vej ved at designe et produkt, der holder længe og oser så meget af kvalitet, at man går med det, passer på det og ikke nænner at smide det ud.

Dertil kan man motivere forbrugeren til at agere miljøbevidst ved at informere om det delte ansvar, der ligger mellem producent og forbruger.

Et par gode råd, du kan give til forbrugeren:

  • Brug det tøj, du har købt.
  • Vask det sparsomt og hæng det til at lufttørre.
  • Reparer og plej om nødvendigt.
  • Send det til genbrug eller sælg det videre.

Held og lykke

Grøn omstilling er et spektrum, hvor man altid kan gøre mere, men hvor hver en lille ændring gør en forskel.

Nu har du fået nogle redskaber, som du kan bruge på din vej mod en mere retfærdig industri baseret på respekt for planeten og dens beboere.

Læs mere om designprocesser samt materialer, produktion og transport på Kolding Designskoles Sustainable Design Cards.

Hvis du vil vide mere om tekstilindustrien, og hvordan vi sammen ændrer den til det bedre, så bliv medlem af Tekstilrevolutionen.

KONTAKT OS

Har du spørgsmål eller kommentarer til bogen, videoerne eller mangler du viden på et område, så skriv os en besked nedenunder. 

Følg med i vores tanker og handlinger på sociale medier

Tekstilrevolutionen | Esromgade 15, 1001 stuen, 2200 KBH N | Hej@tekstilrevolutionen.dk