Søjletænkning slører helheden af vores miljømæssige impact 

Når man vil se på tekstilers samlede miljømæssige aftryk, skal der trækkes tråde mellem de indflydelsesrige kerneaktører, som brands, forbruger og lovgivere, og den påvirkende kraft, der kan vise sig i alt fra strømninger i samfundet til noget så banalt som en anbefaling fra din bedste ven.

I Tænketanken Tekstilrevolutionen oplever vi en tendens til, at brands – gennem PR eller CSR-rapporter  fortæller verden, hvordan deres produktion på forskellig vis er optimeret, og har ændret sig til det bedre. Når brands, der spytter store mængder af beklædning ud til forbrugerne, bidrager til en grønnere udvikling, er det helt klart et skridt i den rigtige retning. Men i den ideelle verden ville CSR-rapporter sætte fokus på hele det miljømæssige impact, en producent har på verden, snarere end at fremhæve om et produkt er produceret på en ny og bedre måde. 

 Det handler altså om at man kigger nærmere på sammenhængen mellem hvordan de produceres og hvordan de forbruges. Da det er denne sammenhæng der er med til at afgøre det enkeltes tekstils impact på verden. Denne måde at se verden på læner sig meget op af FN’s Verdensmål nr. 12 om ansvarligt forbrug og produktion.

Vi skriver det i den simpleste form som: 

 Produktion x Forbrug = Impact

Eller

P x F = I 

Det er ikke tilstrækkeligt at se isoleret på, hvordan tekstiler produceres eller hvordan de forbruges. Vi mener, man er nødt til at kigge på det samlede miljømæssige aftryk. Derfor har vi udarbejdet en konceptuel formel, der skal belyse de mange måder hvorpå forskellige aktører kan være med til at sikre at vi totalt set får reduceret vores aftryk på verden. Formlen er en forsimplet udgave af verden, der viser hvordan aktørerne påvirker hinanden og hvor der kan ske ændringer i værdikæden.  

Verdens forbrug af tekstiler er med til at ødelægge planeten – ikke kun fordi vi ud fra et ressourcemæssigt og socialt perspektiv ikke producerer godt nok, men også fordi vi forbruger alt for meget. Det overordnede mål er at nedbringe det samlede aftryk, så verden forbruger færre ressourcer end dem jorden nå at reproducere. Et aftryk på verden vil dog næsten altid være af negativ karakter, da det nærmest er umuligt ikke at belaste verden i en eller anden grad.

Virksomhederne skal både stille forbrugerne tilfredse, agere ansvarligt og producere produkter af høj kvalitet

Virksomheders forretningsmodeller kan påvirke både (P) produktions- og (F) forbrugssiden til det bedre, for sørger man for at have en skånsom tekstilproduktion eller minimere forbruget, vil det samlede impact (I) blive mindre. Der er en opblomstring af virksomheder, der producerer mere bæredygtigt, men der er også ved at ske noget på forbrugersiden med brands der udlejer tøj. Disse brands vil få en bedre forretning af, at producere tekstiler, der er holdbare og er pæne længere, fordi god kvalitet og tøj,der ikke ser slidt ud holder udskiftningen af tøjet nede.  

(Produktion×Forretningsmodel) × (Forbrug×Forretningsmodel) = Impact

 Eller

(P×FM) × (F×FM) = I

Der findes ikke lovmæssige restriktioner på forbrugerniveau.
Lovgivningen har derfor kun en effekt på produktionssiden.

Lovgivningen er et stærkt værktøj, hvis man vil præge produktionen i en bestemt retning.
På produktionssiden skelner vi mellem lovgivning i de lande, hvor tekstiler fremstilles overfor i de lande hvor tekstilerne forbruges. Lovgivningen i et forbrugs-land kan i EU-sammenhænge eksempelvis være nye krav til kemi i tekstiler, der har en direkte effekt på måden produkter fremstilles til det bedre for miljø og mennesker. Lovgivning i lande hvor tekstiler fremstilles handler oftest om, hvordan naturressourcer må bruges, hvordan arbejdere skal behandles og hvordan oprydning efter produktionen eksempelvis kan sikre rensning af vand fra fabrikker således, at der ikke sendes forurenet vand tilbage i floder og søer. Men der findes ingen lovgivning på forbrugssiden. 

((Produktion×Forretningsmodel) / Lovgivning) × (Forbrug×Forretningsmodel) = Impact

Eller

((P×FM) / L) × (F×FM) = I

Kerneaktørernes indbyrdes dynamikker har magten til at ændre tekstilindustrien, men udefrakommende kræfter kan også præge udviklingen i en bestemt retning

Her kalder vi øvrige påvirkende kræfter for Den Påvirkende Kraft. Kraften kan komme fra et utal af aktører såsom forbrugere, tendenser i samfundet, virksomheder i andre brancher eller eksempelvis en film, der har inspireret dig til at tænke anderledes omkring dit forbrug. De nævnte kerneaktører (brands, forbrugere og lovgivere) kan også være hinandens påvirkende kræfter. Brands vil forsøge at præge lovgivere gennem lobbyarbejde til lempeligere krav, så produktionsapparatet kan fortsætte, og forbrugere kan påvirkes gennem markedsføring apparatet til at købe nyt tøj. Forbrugerne har en reel magt til at sætte en stemme med deres pengepungen, og kan, hvis de vil, afgøre hvilke brands der skal overleve eller tilpasse sig forbrugernes ønsker om et grønnere, mere ansvarligt produceret produkt.

Mange aktører spiller ind på det samlede aftryk, og kan være med til at skubbe udviklingen i en bestemt retning – derfor er det afgørende, at se helheden frem for at opdele værdikæden, når vi kigger på hvilke aktører, der har et bestemt aftryk på verden. 

17 DEC 2019