Tekstilindustrien efter Corona

Jorden giver os et tegn.

Lige nu kæmper mange med at holde sig oven vande. Coronavirusset er et tegn på at vi som mennesker ikke har overvundet naturen. Det er et tegn på at selvom vi (nogle gange) tror at vi kan kontrollere vores omgivelser, så er naturen meget mere kraftfuld end vi er. Dette kan være en lektie, som måske kan lære os at passe bedre på vores verden, sådan at den bliver ved med at passe på os. Der er mange flere måder hvorpå vi kan bruge Coronakrisen til at skubbe verden tættere på vores klimamål og det er vigtigt at vi gør netop det.      

Den moderne verden er kompleks og er bygget op af spindelvæv af systemer og forsyningskæder, der virkelig sårbare, når centrale punkter i nettet lukker ned. I dette tilfælde var det som bekendt Wuhan i Kina, der lukkede ned og skabte store udfordringer med at finde veje rundt om dette knudepunkt. Nu er Kina på vej op og åbner sig mere og mere, men pandemien har fået mange forretninger til at lukke ned og købekraften er svækket, hvilket gør at efterspørgslen er lav . I den verden, vi lever i, betyder det at mennesker mister deres kære og deres levebrød og den økonomiske del af krisen ser ud til at blive værre end finanskrisen i 2008.

Tekstilindustrien er bestemt ikke undtaget for krisetilstandene og den lavere efterspørgsel er en katastrofe for mange af de fabrikker, der laver tøjet til brands. Ifølge en artikel fra Danwatch, er mindst 42.000 arbejdere på tøjfabrikker i Myanmar, Cambodja og Vietnam der er hårdt ramt af krisen. Det er dog sandsynligvis mange gange flere end de 42.000 arbejdere, fordi der ikke er overblik over underleverandørerne. Disse har meget lave marginer og ordrer, der bliver annulleret eller sat på hold, kan ikke fungere ret længe før det kommer til at betyde lukninger af fabrikker eller løn, der ikke bliver udbetalt.

Det kommer af at tekstilindustrien meget længe har skabt et pres på mennesker og på ressourcer og udpint begge dele. Mængden af vand og kemikalier, der bliver brugt er enorm og måden at bruge tøj og smide det væk efter få gange, får det hele til at køre hurtigere og presset på mennesker og ressourcer til at blive større. Vi tager mere end vi giver. I høj grad når det kommer til klimaet, naturressourcerne og biodiversiteten. For første gang er miljørisici langt overvejende end andre globale risici i World Economic Forums Global Risk Report.

 

Top Global Risks er en årlig rapport fra World Economic Forum over verdens største risici – denne model er for de næste 10 år. Risiko bliver typisk regnet som sandsynligheden for at noget sker gange med hvor stor en virkning det potentielt ville have. World Eonomic Forum har vurderet netop de to, som det ses ovenfor. Modellen er sat op, så man kan se udviklingen af top 5 mest sandsynlige og mest skadelige risici. Man kan se udviklingen år for år med farver, der indikerer hvilken kategori, den konkrete risiko er tilknyttet. Det spændende, som man kan se for 2020 er, at miljø-kategorien helt har overtaget top 5 over sandsynlighed og over halvdelen af listen over risici med størst potentielle virkning.

Build Back Better

Verden har med Corona givet menneskeheden noget at tænke over. Det minder om hvor stor en kraft naturen er i forhold til os og hvor meget mere vi skal passe på den. Vi har i lang tid taget mere fra Jorden end vi har givet tilbage.

Der er ingen tvivl om at denne pandemi er en krise. Kriser og ændringer i vores verdener i det hele taget kan have den effekt at skabe sammenhold, nye ideer og løsninger. Det tror vi på at denne krise også kan. Build Back Better er et koncept, der typisk bliver brugt i udviklingssektoren. Det beskriver det at starte forfra og bygge bedre løsninger. For eksempel det, at bygge stærkere huse efter et kraftigt jordskælv. Denne krise handler ikke om bygninger, men om systemer og vaner og vi skal bruge den til at bygge bedre versioner af dem. Vi skal bruge den til at styrke os selv og vores verden så vi ender med færre kriser og står stærkere overfor dem, der kommer – også de kriser, der er endnu større.      

Den beslutningskraft vi har set bredt i verden de seneste uger er exceptionel. Når menneskeheden står sammen (hver for sig) kan vi virkelig rykke verden. Denne beslutningskraft og denne sammenholdskraft skal vi holde fast i efter Corona krisen. Vi har brug for den. Der er endnu mere omsiggribende udfordringer i horisonten, som der er brug for  at vi løser hurtigt og i fællesskab.

Det sammenhold, der er blevet udvist og den måde at holde modet oppe i en mørk tid er hjertevarmende. Denne krise, tror vi, har vist hvordan vi alle sammen er mennesker med de samme basale behov. Det er imponerende at se hvordan folk tænker større end dem selv og så mange sætter fællesskabet højere end individuelle ambitioner. 

Vi skal bruge alle tre vigtige evner. Vi er ikke de første der tænker det, men vi vil gerne være med til at sprede ideen om at den økonomiske krise, der er skabt af Coronakrisen kan bruges som løftestang til at komme langt videre med den grønne omstilling. Det kan for eksempel ske ved at penge, der kan lånes som økonomisk hjælp gennem EU, stiller krav til grønne investeringer. Disse investeringer kunne med fordel bruges til at udvikle og skabe cirkulære forretningsmodeller, hvor vi genanvender ressourcer og skaber synergier mellem industrier, sådan at der skal hives mindre op ad undergrunden og udpines mindre jord. Fremtidens forretningsmodeller er cirkulære og vi kan bruge denne krise til at skubbe dem frem. Vi skal bruge det til at ændre vores lineære tænkning af ressourcer og skabe forretningsmodeller for ting, der ikke er lavet til at gå i stykker, men lavet for at holde længe og blive repareret.

Vi skal finde måder hvorpå vi kan opretholde økonomien uden at det går ud over planeten. Det skal sørge for at vi ikke løber direkte ind i de større problemer. Det er en udfordring. Den er stor og det kræver både beslutningskraft, sammenhold, og kreativitet.

08.04.2020