Fremtidens bomuldsdyrkning under de globale klimaforandringer

Fremtidens bomuldsdyrkning foreskriver et højere forbrug af pesticider, utilregnelige vejrforhold og et varmere klima, og muligvis findes en stor del af løsningen i bedre uddannelse af bomuldsbønder (eller at dyrke mindre bomuld).

 

Klimaforandringerne er over os, og i dette indlæg kigger vi nærmere på, hvad det har af betydning for bomuldsproduktionen. Bomuld står for ca. 25% af alle fibre, der bliver produceret i dag og er dermed langt den største naturlige fiber.[i] Men hvad får det af konsekvenser for dyrkningen af bomuld med de globale klimaforandringer, som vi uundgåeligt kommer til at opleve og allerede oplever?

 

Bomuldsplanten trives i varme, så hvad er problemet?

Ifølge IPCC – det mellemstatslige panel for klimaforandringer under FN – vil der forskellige steder på Jorden være forskellige forandringer, men rapporter og modeller viser også, at klimaforandringerne vil resultere en højere middeltemperatur og en højere maksimumstemperatur langt de fleste steder.[ii]

I Kina der er stor producent af bomuld, er det allerede helt tydeligt at se, at temperaturen er steget og der er blevet mere tørt og udbyttet af bomuld er også blevet større.[iii] De stigende forandringer i vores klima har en lang række effekter, men kigger man specifikt på bomuldsplanten, giver det ikke umiddelbart anslag til bekymring. I Kina er udbyttet af bomuld per areal steget i takt med, at det er blevet varmere. Dette har vi bomuldsplanten at takke for, da den trives med den høje varme – særligt i den tidlige og sene del af dyrkningssæsonen. Varmen er simpelthen med til at sætte hurtigere gang i udviklingen af planten.[iv] Der hvor det varmere klima er med til at volde problemer for planten er indimellem dyrkningen og høsten, hvor for mange dage over 35 grader C i denne periode, er det et problem for plantens udvikling.[v] Dette kan blive et problem i nogle egne – for eksempel kan der forekomme virkelig høje temperaturer i Pakistan,[vi] der også dyrker meget bomuld.

Kigger man på temperaturstigningerne med de mere langsigtede briller, kan der dog godt være optræk til problemer, viser et andet kinesisk studie.[vii] Modellerne i dette studie viser, at perioden hvor bomulden dyrkes vil blive forkortet, hvilket vil skabe mindre udbytte af bomuld. I slutningen af dette århundrede vil dyrkningstiden ifølge disse modeller begynde at blive kortere.[viii] Dette kan føre til konkurrence om landjorden, da det kræver større bomuldsmarker at få samme udbytte som tidligere.[ix] Allerede nu i de kinesiske bomuldsdistrikter er der konkurrence om pladsen mellem bomuld og andre landbrug.[x] Så givet at vi fortsætter med at ville have bomuld og bruge plads og ressourcer på det, kan det blive en store udfordring.

Samtidig gør den nuværende udvikling af vejrforholdene sandsynligvis, at flere insekter vil kunne trives, men at de insekter, der på allerede plager bomuldsplanten, ikke kommer til at blive påvirket.[xi] Det foreskrives altså, at der kommer til at være flere insekter. Dette ville sandsynligvis øge behovet for pesticider. Dette vil med alt sandsynlighed blive forværret på grund af en højere nedbrydning af pesticider i varmere, mere fugtige miljøer med mere direkte sollys.[xii]

I Xinjiang provinsen i Kina og mange andre steder i verden, er der blevet observeret en stigning i ekstreme vejrforhold, hvilket stemmer overens med IPCC’s forudsigelser.[xiii] Det er blevet sværere at forudsige vejret, hvilket naturligvis gør det sværere at være bomuldsbonde.[xiv]

Valget mellem at vande majs eller bomuld er et sandsynligt fremtidsscenarie

Mindre regnvand er ikke det store problem lige nu for de fleste bomuldsmarker. Hele 75% af verdens bomuld bruger nemlig kunstvanding, og er derfor på en måde uafhængig af om regnen lader vente på sig eller ikke kommer.[xv] Omvendt bruger kunstvanding til bomuld meget vand og hvis højere temperaturer gør, at der er mindre vand i området, så bliver det sværere at fordele vandet mellem forskellige landbrug, andre industrier og alt muligt andet, der har brug for vand. Det kunne betyde at der ikke var den samme mængde vand til kunstvandingen af bomuld og at afhængigheden af regn pludselig opstod. Dette kan ramme den kinesiske bomuldsproduktion fordi der allerede er tendens til at bruge vand hurtigere end det kan nå at komme tilbage.[xvi] Det bliver pointeret, at på trods af kunstvanding vil de varmere temperaturer få behovet for vand på marken til at stige[xvii] og tilgængeligheden af vand til at falde.[xviii] Tilgængeligheden af vand er naturligvis essentiel for bomuldsbønderne,[xix] der ellers ikke har vand til deres kunstvanding. Den vej rundt kan manglen på vand i tørkeperioder alligevel få stor indflydelse på bomuldsproduktionen.

En undtagelse i forhold til kunstvanding er Latinamerika, hvor der generelt er mindre kunstvanding end i andre bomuldsdyrkende regioner.[xx] Her bliver det en udfordring at blive ved med at holde produktionen med vand fra regn eller smeltevand fra Andesbjergene, og der bliver forudset en nedgang i udbyttet.[xxi]

Kompleksitet og butterfly effects

Man kan godt komme til at tro, at det ikke er så lineært, når man snakker om klimaforandringernes effekter. Det ville være helt rigtigt at tro sådan. Det er nemlig enormt komplekst og man skal passe rigtig meget på med at drage for brede konklusioner, og kun kigge på tal. For at kunne forstå hvad der sker og – endnu sværere – hvad der kommer til at ske, må man kigge på konteksten. Der er nemlig mange ting, der spiller ind. En meget kendt og omtalt case, er Det Arabiske Forår.

Det Arabiske Forår, der af og til får skudt i skoene at være forårsaget af høje priser på brød, skabt af markedets reaktion på tørke i Kina – en effekt af klimaforandringerne. Dog ligger der meget mere bag facaden. Nævneværdigt ville være høj arbejdsløshed – særligt blandt unge, generel utilfredshed med det politiske styre og marginalisering.[xxii] Man kan altså bedre kalde effekterne af klimaforandringer for triggere eller ”trusselsmultiplikator” end egentlig årsager til disse sociale konsekvenser. I denne sammenhæng er det vigtigt, fordi vi bliver nødt til at kigge bredere på det end bare bomuldens reaktion på varme eller vand. Vi bliver nødt til at se på de sociale strukturer, der er opbygget rundt om eller ved siden af det, at dyrke bomuld, hvis vi skal forstå hvad der sker. Selv med dette mindset, er det svært at se ud i fremtiden, men det giver nogle bedre forudsætninger.

Klimaet rammer de mest udsatte først

Når man så tager de sociale forhold med ind og kigger på de strukturer, der findes omkring forskellige grupper af mennesker, så opdager vi at konsekvenserne af klimaforandringer kommer til at ramme de mest sårbare. Det er dem, der ikke har noget at stå imod med og dem, der ikke har gode systemer til at reagere på kriser. I risikohåndteringsfeltet, ville man sætte det op som:

 

Modellen er opsat som en formel, men der skal ikke puttes tal på. Den skal ses som en forståelsesramme for at skille elementerne ad, sådan at vi bedre kan arbejde med dem enkeltvis. Alle tre faktorer kan tilskrives en række indikatorer der gør, at det er lettere at forstå, men gør også, at man ville kunne kvantificere det og rangere lande. Her er formålet i højere grad at demonstrere at risikoen for en katastrofe ikke kun afhænger af hvor hårdt eventuelle klimaforandringer rammer, men at sociale og strukturelle forhold i den grad skal være med i ligningen.

Hvem har ansvaret?

Tilbage til at tekstilindustrien og klimaforandringerne påvirker vores verden, og påvirker særligt de svageste. Hvem har ansvaret for at gøre noget ved det? Vi mener, at der er flere ansvar at pålægge.

Nationalstaterne i de lande, hvor produktionen foregår, har et ansvar for at håndtere ressourcerne mere forsvarligt. De skal sikre at der er vand nok på lang sigt og at der ikke bliver drevet rovdrift. Dette kan gøres ved ressourceoptimering, at skabe politik omkring bevaring af naturressourcer eller prioritere mad over bomuld ved at udvikle måder at bruge ressourcer, som vi allerede har udvundet.

Brands har et ansvar for at indkøbe fra steder, hvor produktionen foregår under ordentlige forhold og ikke støtter op om uforsvarlig ressourcebrug. De er ansvarlige for at stille krav til fabrikanten og for ikke at presse prisen mere end at de ved at det kan lade sig gøre for fabrikanten at drive forretningen på en miljømæssigt bæredygtig måde. Men alle virgine fibre kræver ressourcer og hvis vi sammen skal mod en mere bæredygtig verden, skal vi tænke meget mere i at bruge hvad vi allerede har udvundet – det gælder bestemt også brands.

Forbrugerne har et ansvar for at støtte brands, der tager ansvar og forsøger at skubbe udviklingen den rigtige vej.

Hvad gør vi nu?

Med alt dette i baghovedet, kan det give mening at spørge hvad der findes af måder at tilpasse sig på, hvis man er en bomuldsbonde eller en stat, der tjener på bomuld (eller andre afgrøder for den sags skyld).

Et godt råd er at investere i ressourceoptimering, sådan at der er brug for mindre vand til det samme udbytte. Dette ligger i tråd med at der er større forskel på vandforbruget mellem individuelle bønder end mellem regioner.[xxiii] Det betyder at der er større forskel i vandforbruget mellem to bønder, i samme region i for eksempel Indien end forskellen mellem for eksempel Indien og USA. Dette er tankevækkende, fordi det betyder at selvom klima har en stor rolle at spille, så er der meget at hente gennem uddannelse af bønder til at bruge ressourcerne bedre. Det er noget, som initiativet BCI – Better Cotton Initiative gør sig i. Det er et spændende initiativ, som vi kommer til at dykke dybere ned i, i et andet indlæg.

Et andet råd går ud til stater, hvor det giver mening at tænke vandressourcen ind i de politiske beslutninger. Politisk er der meget, der kan gøres for at tage vare på vandet og bruge det bedst muligt. For eksempel kunne man sætte restriktioner på hvor meget kunstvanding man må foretage sig, i hvilke perioder eller hvorhenne det må gøres.[xxiv]

Sidst kan det som bomuldsbonde give mening at investere mere i måder at have vand på lager. Det kan være i et reservoir eller andet, men det kan blive afgørende i tørkeperioder.[xxv] Det er ikke en ny idé – det sker allerede, men i takt med at vand bliver en mangelvare og regnen bliver mindre forudsigelig, kan det blive en vigtig faktor.

På en større skala, kan det være nødvendigt at snakke om, om vi overhovedet skal dyrke så meget bomuld og i stedet fokusere på at bruge de ressourcer, vi allerede har udvundet, på en bedre måde.

Referencer

Costello, M., Jenkins, J. C., & Aly, H. (2015). Bread, justice, or opportunity? The determinants of the arab awakening protests. World Development, 67(2011), 90–100. https://doi.org/10.1016/j.worlddev.2014.10.002

International Trade Centre. (2011). Cotton and climate change – Impacts and options to mitigate and adapt, 33.

IPCC. (2018). Proposed outline of the special report in 2018 on the impacts of global warming of 1 . 5 ° C above pre-industrial levels and related global greenhouse gas emission pathways , in the context of strengthening the global response to the threat of climate cha. Ipcc – Sr15, 2(October), 17–20. Retrieved from www.environmentalgraphiti.org

Li, N., Lin, H., Wang, T., Li, Y., Liu, Y., Chen, X., & Hu, X. (2020). Impact of climate change on cotton growth and yields in Xinjiang, China. Field Crops Research, 247(October 2019). https://doi.org/10.1016/j.fcr.2019.107590

Sandin, G., Roos, S., & Johansson, M. (2019). Environmental impact of textile fibers – what we know and what we don’t know. Fiber bible part 2. https://doi.org/10.13140/RG.2.2.23295.05280

Textile Exchange. (2018). Preferred Fiber and Materials Market Report 2018, 1–96. Retrieved from https://www.ecotlc.fr/ressources/Documents_site/2018-Preferred-Fiber-Materials-Market-Report.pdf

Williams, A., Mushtaq, S., Kouadio, L., Power, B., Marcussen, T., McRae, D., & Cockfield, G. (2018). An investigation of farm-scale adaptation options for cotton production in the face of future climate change and water allocation policies in southern Queensland, Australia. Agricultural Water Management, 196, 124–132. https://doi.org/10.1016/j.agwat.2017.10.026

Yang, Y., Yang, Y., Han, S., Macadam, I., & Liu, D. L. (2014). Prediction of cotton yield and water demand under climate change and future adaptation measures. Agricultural Water Management, 144, 42–53. https://doi.org/10.1016/j.agwat.2014.06.001

 

 Noter

[i] (Textile Exchange, 2018)

[ii] (IPCC, 2018 – sektion B)

[iii] (Li et al., 2020)

[iv] (Li et al., 2020)

[v] (Li et al., 2020)

[vi] (International Trade Centre, 2011)

[vii] (Yang, Yang, Han, Macadam, & Liu, 2014)

[viii] (Yang et al., 2014)

[ix] (International Trade Centre, 2011)

[x] (International Trade Centre, 2011)

[xi] (International Trade Centre, 2011)

[xii] (Delcour, Spanoghe, & Uyttendaele, 2015)

[xiii] (IPCC, 2018 – kapitel 3.3)

[xiv] (Li et al., 2020) (International Trade Centre, 2011)

[xv] (International Trade Centre, 2011)

[xvi] (International Trade Centre, 2011)

[xvii] (Yang et al., 2014)

[xviii] (Williams et al., 2018)

[xix] (Williams et al., 2018)

[xx] (International Trade Centre, 2011)

[xxi] (International Trade Centre, 2011)

[xxii] (Costello, Jenkins, & Aly, 2015)

[xxiii] (Sandin, Roos, & Johansson, 2019, side 30)

[xxiv] (Williams et al., 2018)

[xxv] (Williams et al., 2018)