Det mest sexede CO2 indlæg i verden

Alle ved at sex sælger, og vi har derfor valgt at sexe dette indlæg lidt op, så du og mange andre slet ikke kan lade være med at læse det 😀

I dette indlæg kommer du til at læse om flirtende drivhusgasser, upassende CO2 ækvivalenter, frække klimaforandringer og lumre gasser. Det vigtigste at lære i dette indlæg er, at ikke alle gasser der slippes ud, er gassen CO2. Til gengæld kan de alle regnes om til CO2, så vi nemmere kan snakke om disse gasser og deres indvirkning på miljøet.

Til at sætte scenen har vi fundet denne lækre video fra 00’erne.

 

 

De flirtende drivhusgasser

Drivhusgasserne flirter med alle sommerelskende danskere. De frække gasser lægger sig som et lag i atmosfæren og gør, at varmen fra Jorden ikke kan slippe ud lige så let, som det plejer. Lidt ligesom at putte en varm pels på en næsten nøgen model. Hvis du ikke er helt med, kan du finde et billede af en meget nøgen model i en pels her. Verden er siden industrialiseringen blevet rigtig dygtige til at knappe pelsen godt op (læs: pumpe en masse drivhusgasser op i atmosfæren), hvilket betyder, at Jordens gennemsnitstemperatur er på vej op. På mange måder lyder disse frække drivhusgasser som en god løsning:

  • Vi kan holde grisefest herhjemme i stedet for at tage til Mallorca,
  • Forlænge shorts- og kjoleperioden med 11½ måned,
  • Gøre det umuligt at finde et sted at sidde på Dronning Louises bro – hele året,
  • Og gøre det muligt at tage ud at bade uden at skulle have isøkse med.

Satser vi på denne strategi, kommer vi til at blive taget med bukserne nede. Prognosen er nemlig desværre en helt anden, og det er på høje tide at fortælle de flirtende drivhusgasser, at vi ikke er interesserede længere. Gør vi ikke det, vil vi i stigende grad opleve de frække klimaforandringer, som en anden form for Mr. Grey[i]; vi tror, vi kender ham, men i virkeligheden er han utilregnelig og uforudsigelig. På (næsten) samme måde vil drivhusgasserne forskyde Jordens balancer, og vejret vil blive ekstremt og svært forudsige. På nuværende tidspunkt er der på samme tid snak om store ørkenområder, en ny istid og flere orkaner – totalt The Day After Tomorrow – stemning…  Ja, det er der sgu ikke meget grisefest over.

 

 

Upassende CO2-ækvivalenter

CO2 er en drivhusgas. Samtidig er det en helt almindelig og naturlig gas – det er fx det, vi udånder, og det, som planterne optager. Det er et sindssygt smart system, der holder jorden i balance. Hver gang, vi som mennesker udånder, så slipper vi ca. 0.03g[i] CO2 ud.

Fun fact: Det svarer til, at man som menneske skal udånde ca. 228,000 gange[ii], før man vil have kostet det samme i CO2, som en t-shirt har kostet. Hvis vi antager, at man laver stillesiddende arbejde, så har man 16 udåndinger i minuttet[iii], og så vil det tage ca. 10 døgn at udånde 228.000 gange.

CO2 er dog ikke den eneste drivhusgas. Der findes nemlig en lille skare af andre drivhusgasser, der gør det samme som CO2. De gør det bare værre (eller bedre, alt efter øjnene der ser). Det gør det sværere at få overblik over, hvad der udledes, og i stedet for at snakke om Metan, Nitrous Oxid, Sulfur Hexaflourid, CO2 (osv.) kvoter, har man valgt at omregne det hele til CO2 og kun snakke om CO2 og CO2-kvoter.

Alt efter, hvor potent en gas vi har med at gøre, må vi gange den med en faktor for at regne det om til “CO2 ækvivalenter” (eller CO2e) – altså hvor meget CO2 gassen svarer til. Det har vi lavet en graf med her. På grafen kan man hurtigt se, at de andre gasser er en del slemmere at lukke ud i atmosfæren, da de som en dyr edderdunsdyne er op til 22.800 gange bedre til at holde varmen inde end CO2.

Metan kender vi alle. Det er den lille lumre gas, der sniger sig op og ud fra dynen (når nogle andre har pruttet – det var selvfølgelig ikke dig…). Denne gas er 25 gange bedre til at holde på varmen end CO2. Sagt på en anden facon: et kilo prut svarer til 25 kg CO2.

Andre gasser er endnu hårdere for miljøet (omend blidere for næsen). Hvis du midt i at skifte dine termoruder (hvor imellem man har Sulfur Hexaflourid, da det er godt til at holde varmen inde i huset), kommer til at ødelægge vinduet, så slipper der ca. 0.022g[iv] Sulfur Hexaflourid slipper ud i atmosfæren. Dette svarer omregnet til ca. 150 g CO2 (altså de der 22.800 gange så meget). For 150 g CO2 kunne man også have fået ca. 0.017 t-shirt. Omvendt betyder det, at du skal smadre ca 56 termoruder før du har nok til en t-shirt..

Når vi snakker om det i det daglige, bliver CO2 tit brugt som en form for repræsentant for alle drivhusgasser. Men nu ved du altså, hvordan det hænger sammen, og at CO2 altså ikke altid rent faktisk henviser til ægte CO2.

Slutningen på det mest sexede CO2 indlæg i verden

Ja, mere sexet blev det altså ikke, men spændende er det, og vi håber, at du er blevet lidt klogere.

Dette indlæg er skrevet primært, så vi og nu du har mere styr på, hvad CO2 egentlig er, og hvorfor vi snakker så meget om det.

Hvis du fik læst det hele, så har du nu styr på, at drivhusgasser gør Jordens gennemsnitstemperatur varmere, og ændrer på balancerne i jordens økosystemer, hvilket gør vores vejr utilregneligt og mere ekstremt. Du ved også, at der findes andre drivhusgasser end CO2, at nogle af dem er enormt potente, og at vi kan regne det hele om til CO2-ækvivalenter eller CO2e.

Så hvor stor påvirkning har det tøj, vi tager på, på klimaet? Det kan du læse mere om i næste indlæg!

Vi håber du blev klogere og at du har en god dag.

———————————————-

[i] Yes, det var en Fifty Shades of Grey reference

[ii] Et tal, der kommer fra Quora

[iii] En t-shirt kræver 8.4 kg CO2. Hvis man dividerer det ud på 0.03684g (0.00003684kg), får man 228,013 udåndinger. Vi gør det 16 gange i minuttet, hvilket giver os ca. 14.250 minutter, eller 9,90 døgn.

[iv] Det siger selv Liv i lungerne.

[v] Det er lidt et overslag, og det bliver hurtigt lidt langhåret og kemi-agtigt, men her kommer det. Det er baseret på et vindue, der er 2 meter højt, ½ meter bredt, og hvor der er 15 mm i mellem ruderne. Det giver 0.15 cm3. Det svarer til 0.00015 liter. For at regne på ækvivalenter, skal vi bruge mængden i gram, og den kan vi få ud fra den volumen, vi allerede har (de 0.00015 liter) ved at gange med densiteten, som hos Sulfur Hexaflourid er 146.05 g/mol. Det giver 0.022g.

En god idé eller noget, vi har glemt at få med?

Hvis du ligger inde med et vigtigt aspekt, som vi ikke har fået med eller hvis du bare har tanker om hvad vi gør eller hvad du kunne tænke dig at vi gjorde, så smid dem endelig afsted på formularen eller til mig, på markus@tekstilrevolutionen.dk.

Hav en god dag.

Har du en god idé eller noget feedback?