Den uovervindelige stjerneplante vil revolutionere tekstilindustrien! Ikk’?

med Markus Hatting | Tekstilrevolutionen

Den uovervindelige stjerneplante vil revolutionere tekstilindustrien! Ikk’?

Hamp har fået en del bæredygtighedsmedvind den seneste tid og det er super. Men lad os lige kigge på om det har sin ret eller ej og sætte det op imod giganten bomuld.

Lad os starte fra start og kigge da hamp var stort seneste gang.

Hampens storhedstid

Op igennem historien er hampplanten blevet brugt til at producere tøj, reb (og i særlig grad også sejl – på engelsk ”sail canvas”, hvilket gennem nogle latinske omveje, skulle være oprindelsen til ordet cannabis)[i].

Hamp var meget populært både i Ukraine[ii] og i England op til de første år af 1900-tallet[iii]. Det spredte sig i resten af datidens Sovjet og fra England til Amerika og til mange steder i verden gennem kolonisering. Det var her, Hampen var på sit højeste (og det var endda påbudt ved lov i Amerika for alle Engelske kolonist-bønder at dyrke lige over 4000 m2 hamp til den engelske flåde om året)[iv].

Hamp havde totalt overtaget, men så indtræf katastrofen: Den fordømte bomuldsspinder!

I den sene del af 1800 tallet blev denne maskine mere og mere udbredt. Bomuldsspinderen gjorde det meget billigere at producere bomuld og det tog derfor fart og begyndte at give hampen baghjul. Det stod på sådan indtil kurven for alvor knækkede i 1930erne, fordi det simpelthen blev gjort ulovligt i Amerika at dyrke hamp (det blev så i 40’erne lovliggjort igen og i slutningen af selv samme 40’ere ulovliggjort for anden gang). Nogle forskere mener at der har været rige købmænd, der fandt økonomisk interesse i at fremstille hamp som værende farlig, og at det har været med til at drive skiftet til bomuld[v]. Men det er selvfølgelig spekulationer.

Det var altså en blanding af den smarte bomuldsspinder og måske en smule marketing, der sendte hampen af til tælling. Den dag i dag bliver hamp i højere grad associeret med et rusmiddel mere end et stykke tekstil. Så lad lige tage os et kig på hvordan det hænger sammen med tøj, planter og euforiserende stoffer.

Du skal ikke ryge din t-shirt.

For det første er det skide usundt med alle de farvestoffer kemikalier, der er proppet i det meste tøj. For det andet ser det kikset ud hvis du prøver at fedte din gamle hamp t-shirt ind i et rizzla filter. Og du kan i øvrigt også godt droppe udsigterne til at blive høj af det. Grunden til det, er stoffet THC, der er en forkortelse for (hæng nu på) tetrahydrocannabinol, der er stoffet, der gør at man bliver høj. Det findes i varierende grad i forskellige arter af hamp. Man bruger kun arter, med et lavt indhold af THC, til tøj. Det er vist en lovgivningsting.

Med den klappet af, så lad os kigge på om det overhovedet giver mening at promovere hamp som den nye, smarte og mere bæredygtige måde at lave tøj på. Vi stiller den op overfor tekstilindustriens absolut største sværvægtskæmper – Bomuld.

Årets kamp: Hamp versus Bomuld

Bæredygtighedsbanen er kridtet op, tilskuerne sidder klar og de to kompetanter varmer op til at dyste i disciplinerne: Vandforbrug, Jordudbytte, CO2e udledning, Energiforbrug og Pesticidebrug.

Vand

Vandforbrug per ton fiber. Hamp versus bomuld

Lad os starte med vand; her er bomuld kendt som værende den helt store synder (tag evt. et kig på vores tidligere indlæg om vandforbrug) fordi det kræver så meget kunstvanding. Det behøver hamp ikke, både fordi det er mindre tørstigt men også fordi det gror i lidt mere regnfulde klimaer[vi].

(Bomuld: 9950-10.000 Liter vand per Kg, Hamp: ~2100 Liter vand per Kg)[vii]

Okay. 1-0 til hamp.

Jordudbytte

Jordudbytte per hektar. Hamp versus bomuld

Lad os nu kigge på hvor meget fiber man får ud af en hektar dyrket område. Jo mere man kan få ud af den samme mark, jo skønnere er det – for så slipper man for at fælde skovområder eller rydde landsbyer med jorden for at få plads til mere mark. Og hvem orker egentlig den slags?

(Bomuld: 600 Kg/ha, Hamp: 3.000 Kg/ha)[viii] – ca. 5 gange så effektivt.

2-0 til hamp.

 

CO2 udledning per ton fiber. Hamp versus bomuld

CO2 udledning

Her varierer bomuld meget alt efter hvor det er produceret og hvorvidt der er tale om økologisk eller ej. Det ender et sted mellem 2.3 og 5.9 Kg CO2 per ton spundet fiber. Her ligger hamp på mellem 3.8 og 5.5. Der er altså ingen CO2 bonus til hamp i denne omgang men her skal vi være obs, fordi dataen nemt snyde pga. forskellige landes forskellige energisystemer og kraftværkstyper, så lad os tage et kig på energiforbruget.

Energiforbrug

Energiforbrug per ton fiber. Hamp versus bomuld

Energiforbruget måler vi her i Mega-Joules, der er et mål for energi, ligesom Kilo Watt timer er. Jo lavere tallet er, jo mindre energi skal der produceres på diverse kraftværker for at gennemføre processen. På den måde er det udenfor beregningerne om de forskellige lande producerer deres energi fra kul, vindmøller eller atomkraft. Vi kommer ikke udenom at nogle teknologier kræver mere energi end andre. Så vores tal viser altså hvordan tingene står til i den virkelige verden, men graferne her, siger ikke noget om hvor meget energi der potentielt kunne spares med bedre teknologi.

Vi giver ½ point til bomuld, men man skal omvendt huske på hvor længe vi har brugt på at finpudse og effektivisere bomuldsproduktionen, så der ligger sikkert en del potentiale for at gøre noget lignende for hamp også.

Så fik bomuld også lidt 2-½ ved halvlegen.

 

Efter en kort hotdogpause kommer vi friske tilbage til den næste disciplin.

Pesticideforbrug per hektar. Hamp versus bomuldSprøjtemidler

Sprøjtemidler er smarte, hvis man gerne vil have sine planter fri for insekter og plantesygdomme (og det er der ret mange landmænd, der gerne vil). Desværre er det ikke super godt for det omkringliggende miljø og heller ikke det bedste for den krop, en eventuel t-shirt, ender på.

Her går hamp ind og acer den. Hamp behøver (næsten) aldrig pesticider (Wow!). Når det bliver brugt, er det meget minimalt (4 Kg per ha)[ix]. Det er lidt et andet billede vi får, når vi kigger på bomuld, som ligger (alt efter hvilken farmer man snakker med) mellem 9 og 24 Kg sprøjtemiddel per ha.[x]

Bomuld står for 24% af verdens insekticideforbrug og 11% af det globale salg af pesticider, selvom det kun er 2,4% af verdens dyrkbare land, der er dyrket med bomuld[xi] –  det var en sidebemærkning og alene på baggrund af mængden af sprøjtemidler per hektar, er der point til hamp her.

3 – ½ til den lille stjerneformede plante.

 

Kg fiber per kg gødning. Hamp versus bomuldGødning

Når man smækker en ordentlig omgang næring på sin mark, for at få skidtet til at vokse sig stort og stærkt, kan man nemt risikere at have en uheldig bivirkning på det omkringliggende miljø. Forestil dig at der bliver hældt en omgang gødning på bomuldsmarken. Det meste bliver optaget i planterne, men 20% bliver skyllet ud i vandløb eller søer[xii] hvor det kan forårsage sø-død fordi der kommer for mange alger (alger er helt vilde med nitrogen-gødning). Det skaber et grønt lag ovenpå søen, så der ikke kan komme sollys ned i vandet og vandplanterne derfor ikke kan lave ilt[xiii]. Mangel på ilt i vandet kvæler alle fisk og dræber, så at sige, søen.

Bomuld og hamp skal bruge omtrent den samme mængde gødning per hektar (ca. 100 Kg per ha)[xiv], hvilket ender med at være til hampens fordel, når man måler i gødning per Kg færdigt tøj, fordi der er mere udbytte i hampen.

Et point mere til hamp: 4 – ½.

 

Udholdenheds-bonus

Tøj, der er lavet fra hamp, er mere slidstærkt end bomuld. Derfor behøver man ikke at købe lige så store mængder tøj, hvis man køber hamp. Hvis alle købte hamptøj, ville vi derfor i teorien ikke behøve at producere lige så meget tøj. Smart!

 

Okay. Her ser vi bort fra en vigtig detalje, nemlig at der er mange mennesker, der køber tøj som de ikke har brug for. Det kommer vi selvfølgelig ikke til livs med mere slidstærkt tøj. Men til dig og alle de andre, der bruger tøjet indtil det virkelig ikke kan bruges mere, giver det mening. Og vi giver hamp et femte point.

Anden halvleg er ved at runde af og den grønne underdog ligger i front med scoren 5 – ½.

 

Men hvis det virkelig er så smart, hvorfor kan man så ikke finde det i butikkerne?

Godt spørgsmål. Team bomuld har nemlig lidt i ærmet til overtiden. Det, at vi så længe har forfinet kunsten at producere bomuld, har gjort det svært for hamp at komme ind på markedet. Det er så kombineret med at hamptøj ikke er lige så blødt (endnu) som bomuld er. Der arbejdes lige nu hårdt på at udvikle processer, der kan gøre hampen blødere og lækrere at gå med, men det har taget mange år for bomuld at komme så langt, som vi er nu, så vi må væbne os lidt med tålmodighed. Med samme rationale er bomuldstøj også en tand billigere end hamptøjet.

Blødhed og pris er to væsentlige faktorer, når man køber tøj. Så selvom bomuld ikke vinder på bæredygtighedsfronten, så klarer de den fint på andre parametre.

Så det er lidt uvist om hamp kommer til at revolutionere tekstilindustrien, men vi håber at den gør sit indtog.

Referencer

  • EPA, 2017: https://www.epa.gov/nutrientpollution/problem
  • Chapagain et al. 2005: The water footprint of cotton consumption: An assessment of the impact of worldwide consumption of cotton products on the water resources in the cotton producing countries
  • Hemp University 2005: http://www.hempuniversity.com/hemp-university/growing-hemp/hemp-fertility/
  • Colorado Department of Agriculture, 2017: https://colorado.gov/pacific/agplants/industrial-hemp
  • Stockholm Environment Institute, 2005: “Ecological Footprint and Water Analysis of Cotton, Hemp and Polyester”
  • Online Etymology Dictionary
  • Holoborod’ko, Pavlo; Institute of Bast Crops, Hlukhiv, Ukraine “Hemp research and growing in Ukraine” – http://www.aginukraine.com/bast/bast01.htm
  • Luginbuhl, A, 2001: Industrial Hemp (Cannabis savita L): The Geography of a Controversial Plant.
  • Van der Werf & Turunen, 2008: The environmental impacts of the production of hemp and flax textile yarn
  • Zhang et al. 2015: ”Overuse or underuse? An observation of pesticide use in China”

[i] http://www.etymonline.com/index.php?term=canvas

[ii] http://www.aginukraine.com/bast/bast01.htm

[iii] Luginbuhl, A, 2001: Industrial Hemp (Cannabis savita L): The Geography of a Controversial Plant.

[iv] Luginbuhl, A, 2001: Industrial Hemp (Cannabis savita L): The Geography of a Controversial Plant.

[v] Luginbuhl, A, 2001: Industrial Hemp (Cannabis savita L): The Geography of a Controversial Plant.

[vi] Stockholm Environment Institute, 2005: “Ecological Footprint and Water Analysis of Cotton, Hemp and Polyester”

[vii] Stockholm Environment Institute, 2005: “Ecological Footprint and Water Analysis of Cotton, Hemp and Polyester”

[viii] Stockholm Environment Institute, 2005: “Ecological Footprint and Water Analysis of Cotton, Hemp and Polyester”

[ix] (van der Werf & Turunen, 2008)

[x] (Zhang et al., 2015)

[xi] (Chapagain, Hoekstra, Savenije, & Gautam, 2005)

[xii] (Chapagain et al., 2005)

[xiii] EPA, 2017

[xiv] Hemp University, 2017 & Chapagain et al. 2005.