FOREDRAG OG MODERERING

Tekstilindustrien er en industri fyldt med historier om børnearbejde og et kæmpe forbrug af ressourcer.

Det er også en industri, der i denne tid er begyndt at få mere fokus, både politisk, fra forbrugernes side og på den teknologiske front. Vi tilbyder både egne oplæg og moderering af debatter.

Foredrag

I Tekstilrevolutionen producerer vi viden for at oplyse forbrugere, industrien og politikere. Den viden kommunikerer vi gennem foredrag, som du kan booke. Vores foredrag om tekstilindustrien er funderede i dybdegående research men præsenteret så det er let at forstå.

Tekstilrevolutionen er en organisation med holdning. I vores foredrag lægger vi fakta for dagen men er ikke bange for at sige tingene som vi ser dem og pege på hvor vi som samfund kan gøre det bedre og hvor det slet ikke er godt nok. Vi har bl.a. holdt oplæg på folkemødet, hos Grøn Vækst og Tekstilnetværket.

Vores foredrag justeres så de passer til arrangementet og de emner, der er mest relevante i den forbindelse. Du kan finde inspiration i vores allerede forberedte oplæg nedenfor.

Moderering af debatter

Når der skal skabes interesante debatter mellem aktører i industrien, kræver det en moderator, der har en indgående viden om emnet, forstår sig på fagtermer og har fingeren på pulsen i forhold til udviklingen i industrien. Det har vi. Vi har modereret debatter om tekstilindustrien og forbrug bl.a. på folkemødet.

Pris

Prisen på et foredrag eller en moderatorrolle  varierer med længde, indhold og generel setting. Vi tilbyder for eksempel et oplæg på 2 timer for mindre forsamlinger for 8.000 excl. moms. Som medlem af Tekstilrevolutionen får man 50% rabat på oplæg.

Du kan booke et oplæg ved at skrive til os gennem kontaktformularen, så kan vi sammen finde ud af hvor fokus skal ligge.

 

Alt hvad der er galt med tekstilindustrien og hvad der skal til for at fikse den.

Dette er det komplette foredrag, der både dykker ned i de forskellige miljømæssige og sociale udfordringer i industrien. Vi går i dybden med den måde verden er sat sammen på i dag og hvad forbrugerens rolle er i at skabe en mere bæredygtig verden. Derudover giver vi bud på hvad nye forretningsmodeller og teknologi tilbyder og hvad det kommer til at betyde for den måde vi producerer, forbruger og genbruger tekstil.

Certificeringsoverblik

Certificeringsoverblikket er et et oplæg tænkt til dem, der skal have dybt kendskab til certificeringer på tekstil. Alt efter hvad vi har af tid, hvilken organisation i er og hvad der er behov for udvælger vi de mest relevante, som vi går dybt ned i. Formålet er at i efter oplægget har et fundament for at kunne fokusere på det, der er mest attraktivt for jer.

Hvordan bliver en t-shirt skabt?

Foredraget går i dybden med den komplekse proces og de mange led, det kræver at producere noget, så relativt simpelt som en t-shirt. De lange produktionskæder og de nogle gange lyssky forhold gør det svært at vide præcis hvor ens t-shirt kommer fra, hvem der har lavet den, under hvilke forhold og med hvilket aftryk på vores planet.
I foredraget guider vi dig rundt i de mange led en almindelig t-shirt skal igennem for at ende på hylderne og hvordan de til dato bedst producerede t-shirts bliver til.

Hvordan forretningsmodeller skaber industrien.

Foredraget optegner hvordan forretningsmodellerne i dag fungerer i tekstilindustrien og hvad det har af aftryk på planeten. I oplæget forklarer vi hvad fremtidsudsigterne er for denne type forretningsmodel og hvad der kan gøres for at sende den i en mindre forurenende retning. Derudover præsenterer vi nye modeller og koncepter med en anden vinkel på ressourcer og produktion.

Følg med i vores tanker og handlinger på sociale medier

KONTAKT OS

Har du spørgsmål, forespørgsler eller ved du noget vi ikke ved om tekstilindustrien så hører vi meget gerne fra dig. Send os en besked i formularen herunder.

Tekstilrevolutionen | Esromgade 15, 1001 stuen, 2200 KBH N | Hej@tekstilrevolutionen.dk